© iStock

Den eneste chocolate chip cookie-opskrift, du har brug for

Advarsel: Du får lyst til at lave disse cookies hver eneste dag! Heldigvis tager de kun 10 minutter at lave

8. april 2016 af Sørine Theen Nørreslet // Stylista

Du vil lave dem igen og igen og ... 

Når man finder opskriften på verdens bedste og letteste cookies, hvorfor skulle man så lede videre? På Magasinetliv.dk gider vi i hvert fald ikke prøver andre cookieopskrifter (så skulle de da lige være den med indbagte Oreos), efter vi har stiftet bekendtskab med denne opskrift.

Denne type cookie er ikke fancy – der skal ikke bruges specielt mel, særligt smør eller noget helt tredje. Det er en god, gammeldags og superlækker cookie med chokoladestykker. Nogle gange er det letteste og enkleste nemlig bare det bedste!

Det skal du bruge

  • 3 dl hvedemel 
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt 
  • 1,5 dl blødgjort smør 
  • 0,5 dl + 2 spsk sukker 
  • 0,5 dl + 2 spsk brun farin 
  • 1/2 tsk vaniljeekstrakt 
  • 1 stort æg
  • 2,2 dl kvalitetschokolade (hakket) 
  • Flagesalt til pynt på toppen af de færdige cookies 

Sådan gør du

I bund og grund skal du bare blande først de tørre ingredienser (minus sukker og brun farin) i en skål og dernæst piske smør, sukker, brun farin og vaniljeekstrakt luftigt i en anden skål. Dernæst tilsætter du æg til sukker-blandingen, før du blander indholdet af de to skåle.

Du ender med en klistret masse, som du placerer i små klatter på en bageplade med to skeer og bager i cirka 10 minutter ved 190 grader, til de små cookies er gyldne. Lad dem herefter køle af og drys med flagesalt. 

Har du brug for en mere udførlig guide – med billeder af hvert trin – så klik her.

Måske er du interesseret i ...

Seneste