Kvinde i krise
© iStock

Sådan finder du din vej gennem livskrisen

Uhelbredelig sygdom, misbrug eller en uventet fyring kan rykke meget ved fundamentet for dit liv. Psykologen giver dig her svar på, hvordan du kommer ud af krisen

14. juni 2017 af Karen Greve

Mange af os kommer på et tidspunkt til at stå i en krise, som er så stor, at den rykker ved fundamentet for vores liv. 

Vi har talt med Vibeke Bie, som er privatpraktiserende psykolog og desuden arbejder i Livsstilscentret i Region Midtjylland. Hun giver dig her sine bud på, hvad krisen gør ved dig – og hvordan du kommer gennem den. 

Hvad gør det ved os, når vi bliver væltet af livet?

“Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan vi reagerer i en krise, og alle følelser er naturlige: Vrede, usikkerhed, bekymring, angst, skyld og skam. Vi reagerer typisk med at søge væk fra alt det, der føles smertefuldt. Hvis vi fornægter krisen, undgår vi måske at tænke på og tale om, at vi er syge, har mistet vores arbejde eller har en afhængighed. Måske lyver vi for os selv eller andre. Hvis vi forsøger at få kontrol over smerten, grubler vi måske over ting i fortiden, vi kunne have gjort anderledes, og dykker ned i selvbebrejdelse. Selv ikke-troende mennesker kan begynde at forhandle med Gud: ‘Hvis jeg gør sådan, så skal jeg nok ...’. Hvis du er pårørende til et menneske i krise, vil du kunne se sådanne mønstre,” siger psykolog Vibeke Bie. 

Skal vi tackle forskellige kriser forskelligt?

“Slaget fra en krise kan være forskelligt, men reaktionerne er ofte de samme. Brystkræft og en uventet fyring opstår pludseligt, men selv om et alkoholmisbrug kommer snigende, vil det også være et chok i det øjeblik, du indser, at du er afhængig. I alle former for krise vil der desuden ofte være en form for skyldfølelse involveret. Du spekulerer over, om du har gjort noget galt. Du kan forsøge at bruge din skyldfølelse til at opdage, hvad der er vigtigt for dig. Hvis du føler skyld over at have påført dine børn smerte, så er det, fordi dine børn er det vigtigste for dig, og så skal du koncentrere dig om at bruge tid på dem.” 

Hvornår skal vi bede om hjælp?

“Fra første dag og så igen og igen og igen. Mange har svært ved det, og her kan skyld og skam også spille ind, men det er helt afgørende, at du ikke står alene i din krise. De fleste bruger venner og familie, men hvad med din læge eller den lokale præst? Naboer, kollegaer og bekendte af venner kan også vise sig som gode sjælesørgere. Jo mere konkret du selv kan være omkring dine behov, jo lettere er det at hjælpe dig. Sig for eksempel, at du har behov for en, der lytter uden at komme med gode råd, eller en, der bare vil tage med dig til lægen, så du ikke er alene.” 

Hvad gør vi, når vi pludselig ikke kan kende os selv i krisen?

“Ofte kommer vi til at lægge vores identitet i noget, vi ikke er herre over: Vores job eller vores krop. Her kan det være en hjælp at skifte perspektiv. Med stor omsorg kan du spørge dig selv, om du er dit bryst, eller om du har et bryst? Eller om du er dit job, eller om du har et job? Med det perspektiv kan du få en afstand, hvor du bedre kan acceptere dig selv, som du er lige nu. Men det skal ske med stor omsorg, ellers bliver det kynisk, for selvfølgelig savner du dit bryst.” 

Hvornår kommer vi ud på den anden side?

“Det er et interessant billede, når vi taler om at komme ud på den anden side. Vi kan også tale om en kløft mellem den virkelighed, du har, og den, du ønsker dig. Den kløft opstår i en krise, hvor dine vilkår ændrer sig, men i det øjeblik, du begynder at forholde dig anderledes til en ny virkelighed – at pejle efter et nyt liv på nye vilkår – bliver kløften mindre. Du forstår, at din krop måske er drænet, og du forholder dig til en virkelighed, hvor du kan føle dig hjemme i din krop. Eller du går tilbage til dit udgangspunkt og finder ud af, hvad du ønsker at stå for. Når du forstår, hvad du er herre over i forhold til din retning i livet og dine muligheder, kan du begynde at tage livet på dig, som det er lige nu, og ikke, som det burde være. Den accept kan netop give oplevelsen af at komme videre. Eller komme over på den anden side af kløften.” 

Artiklen blev første gang bragt i Magasinet Liv nr. 76

Måske er du interesseret i ...

Seneste