Rikke Laursen
© Sine Nielsen

Rikke mødte kærligheden på en blind-date: “Jeg er så ramt, at det bobler i maven”

Da Rikke møder Flemming, får hun angst ved tanken om, at de skal skilles, når taxaen kommer. Heldigvis siger Flemming: “Tror du ikke hellere, jeg skal tage med hjem til dig?”

25. juni 2017 af Louise Thorsted

Rikke Laursen (47) er nygift med Flemming Fisker Jensen og mor til Simone på 18 og Viktor på 17 år, som hun har med sin eksmand. Hun ejer sit eget PR-bureau og er cykeltræner ved siden af. 

For en lille måned siden stod Rikke på en strand i Sydfrankrig med Flemming ved sin side. Helt præcist 22. april, for der var det 17 måneder siden, de mødte hinanden første gang. Det fejrede de med at blive viet. Og ja hvorfor ikke, når du nu, som Rikke selv beskriver det, har ventet på kærligheden i 47 år? Og endelig har fundet den!

Rikke Laursen selv er ud af en kernefamilie. To børn og en mor og en far, som fejrer guld­bryllup i år. Det var også det, hun havde forestillet sig, da hun blev gift som 28­-årig. De to børn, i dag teenagere, kan hun sætte hak ved, men som for næsten halvdelen af hendes generation holdt ægteskabet ikke.

“Jeg havde nået en alder, hvor jeg ikke kunne lade være med at tænke, at de skønne mænd, som er trofaste og loyale, de kan jo også finde ud af at være i deres ægteskaber og måtte derfor være taget.”

Endeligt rigtigt single

Det var musikeren, hun så i syv år, nu ikke. I hvert fald ikke på papiret.

“Jeg mødte ham, da jeg havde været skilt i et år. Vi var meget forelskede, men med de her natteugler, der er du aldrig helt alene i de forhold. Vi boede sammen, men gik også fra hinanden tre gange. Vi havde svært ved at slippe hinanden, og jeg troede på os, for han kom jo tilbage hver gang. Og sagde, at han elskede mig. Først for tre år siden blev jeg endelig rigtigt single.”

Efter et stykke tid havde hun ikke lyst til at blive ved med at være det, men datingsider og apps er ikke lige noget for Rikke. Også fordi hun er et kendt ansigt i sit lokalområde. Hun er dedikeret cykelrytter og har været det, siden hun som 13-årig begyndte at rode med cykler i sine forældres garage. I dag fylder sporten både på fritidsplan og professionelt, hvor hun arrangerer cykelrejser og hver uge træner over 300 kunder. Rene damehold, men også dem med mænd, som der altså ikke har været mangel på i hendes hverdag. Men:

“Det er ikke en flirt at være på cykeltur. Der pruttes og bøvses og snydes næser på cyklerne. Vi sveder, og vi skriger. Det er ikke en særligt sexet sport. Det er stramt tøj, ja, men med en voksenble.” 

På vej i kloster

Et forretningsmøde på en café i september i 2015 – med endnu en cykelinteresseret mand – ender alligvel helt uforudset med, at hun svæver derfra med sommerfugle i maven.

“Nogle gange skal du jo have lidt hjælp, og det fik jeg af min forretningspartner Tommy, som jeg på det tidspunkt ellers ikke kendte særligt godt. Efter vores møde rundede vi lige af med lidt privat snak, hvor han fortæller om sin kone og dejlige drenge. Og spørger: ‘Hvad med dig?’. ‘Jeg er single og tror, jeg er på vej i kloster. Jeg er lidt brændt’. ‘Aj, det er ikke godt nok. Jeg har en ven, der også cykler’. Jeg tænkte: Uh, det er grænseoverskridende. Men han fortæller om vennen Flemming, at han er en ordentlig fyr. Og det savner jeg. En mand, der hviler nok i sig selv til ikke at flirte til højre og venstre. Jeg har set nogle lidt grimme ting derude. Gifte mænd, der kontaktede mig eller mine veninder i håb om, at man da lige kunne... Tommy solgte Flemming enormt godt. Energisk, vild med at cykle, murermester, en glad dreng. Det lød sundt og godt. Jeg kunne mærke, jeg blev lidt sulten.” 

Rikke og Tommy går ud på gaden og tager afsked. Pludselig råber Tommy og peger: ‘Det er løgn, der er Flemming!’.

Og ganske rigtigt. Flemming holder for rødt i sin bil i det kryds, hvor de står. Det er en sensommerdag, bilvinduet er rullet ned, og han når lige at genkende Rikke som “hende, der cykler” fra Facebook af. Da lyset bliver grønt, og han kører videre, er Rikke allerede fanget af hans smil.

“Et rigtigt dejligt, abet smil. Jeg er så ramt, at jeg går videre og smiler for mig selv. Det bobler i maven. Jeg kan mærke et lille håb, for skal det her virkelig ske alligevel?!”

Rikke ryger hjem og finder Flemming på Facebook. Leder efter tegn på, at det er ham, der kan give hende ro og fred og kærlighed. Hun har været ked af det så længe, at hun omtaler sit kærlighedsliv som “20 møgår”.

Rikke er ramt 

At Rikke er ramt, er også åbenlyst for hendes omgivelser. Da hun samme aften er ude og spise med venner, kommer der en fyr, hun ikke kender, over til hende og siger: ‘Dig! Du har lavet noget frækt i dag, jeg så dig nede i Classensgade’. Det var der, hun hentede sin bil efter at have set Flemming i krydset.

Tre uger senere har Tommy opfundet en professionel anledning til at bringe Rikke og Flemming sammen. Med ham som mellemmand. Indtil han aflyser fem minutter før. Rikke ender på en blind date.

“Så sidder vi der helt pænt en fredag eftermiddag i en bar og snakker cykling. Mens jeg sad og tænkte, at han var dejlig. Vi husker begge, at jeg på et tidspunkt lægger min hånd på hans ben, og at den ligger der lidt længe. Da jeg gik, var jeg all in på det projekt.”

Ugen efter skal de mødes og spise med Tommy og hans kone. Det passer Rikke godt, at det, der vist er en date, er pakket ind i en uskyldig middag med fælles venner. Da vennerne bryder op ved midnatstid, rykker Flemming og Rikke tættere sammen og lægger først mærke til deres omgivelser igen, da restauranten lukker klokken tre. De fortsætter et andet sted til klokken fem. Rikke husker, at de på et tidspunkt har kysset for første gang. Og hvordan hun fik angst ved tanken om, at de skal skilles, når taxaen kommer.

“Heldigvis siger Flemming: ‘Tror du ikke hellere, jeg skal tage med hjem til dig?’ Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle en dydig historie om, at jeg tøvede, men det kan jeg ikke. Fra den aften har vi set hinanden hver dag. Vi sov seriøst ikke i tre måneder. Eller måske højst fire timer hver nat. For vi skulle snakke, lære hinanden at kende og elske. Vi var båret af en lykkerus. Flemming flytter ind en måned efter, og vi finder den her lejlighed sammen.” 

Stod på en alpetop

Stævnemødet i novembermørket bliver fulgt op af et frieri allerede i juni. På toppen af et bjerg i Østrig blev Rikke friet til af en mand, som ellers aldrig skulle giftes.

“På det tidspunkt føltes det, som om vi havde været sammen i fem år. Så meget havde vi oplevet. Det, vi begge nåede at frygte kunne blive et minus i et liv sammen, er nu vores fælles passion. Jeg har altid prioriteret rejser højt og frem for designertasker eller møbler. Og det ville jeg blive ved med. Så da Flemming i starten af vores forhold kigger på mig og siger: ‘Du skal forstå, at jeg er sådan en, der rejser meget’, tænkte jeg: Gang det med syv, så har du mig.”

I forhold til tidligere så holdt Rikke fast i sig selv, og hvad hun står for. Respekt og ærlighed er hendes to vigtigste værdier for et forhold. Som Flemming matcher så fint. 

“Jeg kan strækkes så langt, så længe der er respekt og integritet. Det hjælper, at jeg kender mig selv så godt, at jeg ved præcis, hvor mine grænser går. Og så kommer Flemming og jeg meget fra det samme – bare med modsat fortegn på grund af vores køn. Det har hjulpet at snakke sammen om vores tidligere forhold, og vi kender hinandens skeletter, fordi vi har været helt ærlige. Fra starten. For det kan være svært at få to rygsække af levede liv og børn til at passe sammen, men hos os overskygger kærligheden de små ting, jeg ellers kunne blive irriteret over. Jeg lever med hans snorken og med, at vores projekter, til trods for at han er håndværker, altid står nederst på listen.”

Er du blevet stærkere eller mere sårbar af at have fundet ham og kærligheden igen?

“Faktisk begge dele. Jeg er blevet mere sårbar med, om der skal ske nogen noget. Forrige år tonsede jeg bare derudad, når jeg cyklede løb. Sidste sæson trak jeg mig, når det blev for råt, for jeg skulle hel hjem til Flemming. Jeg er også sårbar, når han er ude at køre de hårde løb. Men samtidig er jeg blevet utroligt stærk. Jeg er ikke længere en og alene, nu er vi to! Mit favoritcitat fra filmen Into the wild lyder: ‘Lykke er kun ægte, når du deler den’. Det tror jeg på!” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 76.

Måske er du interesseret i ...

Seneste