Mette Blomsterberg
© Ditte Capion

Mette Blomsterberg: “Det var to år i helvede, men jeg ville ikke have undværet det for noget!”

Livet kan være både surt og sødt, pænt og svært at sluge. Det har det i den grad også været for eksperten i det søde liv, konditor Mette Blomsterberg

13. juli 2017 af Louise Thorsted

Mette Blomsterberg er gift med Henrik Jæger Blomsterberg, som står for salg og marketing i Blomsterberg-firmaet, og mor til Laura på 18 og Maja på 14 år.

Hun er konditor, forretningskvinde og tv-vært. Blev udlært fra Kransekagehuset i København i 1990. Var derefter chefkonditor på Den Kongelige Skydebane Sølyst. Fra 1995 forpagter af museet Glyptotekets café, fra 2011 til 2015 ejer af egen butik i København og fra 2014 ejer af Blomsterbergs Café i Lyngby. Brød igennem på tv i DR’s Det søde liv og senere som dommer i Den store bagedyst på samme kanal i fem sæsoner. Holder desuden foredrag, har udgivet ni kogebøger og udvikler produkter til dit køkken i sit eget navn. Nu er hun aktuel som vært i Sukker­toppen på TV 2. 

Sød, skarp, blød og intens 

Hvis Mette Blomsterberg kunne, ville hun allerhelst selv sidde foran dig lige nu. Som hun gjorde foran mig i to timer på sin Blomsterbergs Café i Lyngby.

Sådan opleves hun efter egen mening bedst. For så kan hun med-forklare med hænderne, understøtte med øjnene og understrege med et af de grin, hvor hun læner hovedet tilbage og bare... griner!

Erfaringen har lært hende, at hendes ord kan virke overvældende. Det er de også. Overvældende sjove. Bramfrie. Ærlige. Mette Blomsterbergs ord er ikke bange for at sige, hvad de mener. Mindst af alt om konditoren selv. Som er præcis så både sød, skarp, blød og intens som den bedste kage.

Vi byder velkommen til den store Mette Blomsterberg-buffet – serveret ikke i retter, men i punkter. 

“Jeg har lært at bide tænderne sammen” 

“Jeg er en drengepige. Jeg har tre brødre, som er ældre end mig, og så kom lille Mette, som min mor klædte i broderie anglaise fra top til tå. Det kunne hun gøre, til jeg fyldte to år og begyndte selv at tage det af igen. Jeg var seks år, da vores forældre blev skilt. Det var en totalt kaotisk skilsmisse, hvor vi fire børn endte med at blive delt midtover. Min mor var dybt ulykkelig, men ville bare klare det, til trods for at hun nu var enlig mor i trange kår.”

Mette Blomsterberg blev den lille væltekop, der snurrede rundt om sig selv for at få alle omkring sig til bare at grine lidt. Og det er et billede, hun vender tilbage til, når hun skal forklare “hvorfor jeg blev sådan en lille positiv møgunge”. Og en livsindstilling og en livsduelighed, hun har taget med sig ind i sit voksne liv.

“Tænk, at jeg har kunnet bruge det, der engang var mærkeligt og ærgerligt for en lille pige, til noget godt i mit liv.”

Mette Blomsterbergs mor var økonoma, og Mette Blomster­berg kommer fra et hjem, hvor der blev syltet rødbeder, kogt syltetøj og rullepølse og bagt brød nærmest hver dag. Der var altid orden, men der var også dage, hvor hendes mor ikke kom hjem, fordi hun havde nattevagt.

“Jeg fik tidligt meget ansvar, fordi min mor arbejdede døgnet rundt. Af hende har jeg lært at bide tænderne sammen.”

Mette Blomsterberg kunne ikke sidde stille i skolen. Hun sad vist i det hele taget ikke meget ned. Hun gik i stedet til hånde på en gård i nærheden, mugede ud i stalden og kalkede bygningerne. Allerede der tog en af hendes største kæpheste form. Fortællingen om, hvordan flid åbner døre. 

“Når du øver dig meget på noget eller involverer dig meget i noget, så kommer du også ind til kernen af det. Fordi jeg var arbejdsom på den gård, så sagde de på et tidspunkt: ‘Du er en gæv og hjælpsom pige, har du ikke lyst til at ride vores heste?’. Så red jeg tre heste hver dag. Det lærte mig, at hvis du giver noget, kan du også være heldig, at det kommer godt tilbage. Om ikke andet så havde jeg lært at muge ud og kalke. Og ja, jeg ved godt, at der ikke altid kommer noget tilbage overhovedet, og at der vil være men­nesker, der udnytter dig groft, men så skynd dig at komme væk.”

Råt med kæft, trit og retning 

I ottende klasse var hun i skolepraktik hos en konditor i Helsingør. Der trådte hun lige ind i en stemning og en omgangs­tone, som vandt genklang hos den flittige pige.

“Den der råhed, den håndværksmæssige tilgang, sproget – det kunne jeg enormt godt lide. I mit barndomshjem var det også lidt råt med kæft, trit og retning og ikke noget pjevs. Begge mine forældre har været selvstændige altid, og så står du altså tidligt op om morgenen.” 

Bjergene med æg og sækkene med mel krævede opsmøgede ærmer, og skoleeleven faldt for de store portioner, det hårde arbejde og følelsen af at føle sig sej. Hun vidste tidligt, at hun ville noget med kager og værtsskab. Noget, hun kunne tilføre sit eget præg.

Så som 16­-årig gik hun i lære som konditor i Kransekagehuset i København. Hun arbejdede solen sort. Og elskede det. I hendes første rigtige job efter læretiden, på Den Kongelige Skydebane Sølyst, opgav de at lave en vagtplan til hende, for hun var der alligevel stort set altid. 

Læs resten af artiklen med Mette Blomsterberg

I Magasinet Liv 78 kan du læse resten af interviewet med Mette Blomsterberg. Her fortæller hun om sine vendepunkter, sit omdrejningspunkt, sine nulpunkter og sine højdepunkter – og hvordan det var at gå igennem de hårdeste år af sit liv, der føltes som helvede.

I denne måned får du romanen Der vokser et træ i Mostamägg med i prisen, så skynd dig ned i din lokale kiosk, og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv!

Magasinet Liv 78
© Ditte Capion

Måske er du interesseret i ...

Seneste