Marina Bouras
© Robin Skjoldborg

Marina Bouras: “Jeg føler mig simpelthen så kærlig og rummelig”

Livet går sjældent, som du planlægger det. Skuespillerinde Marina Bouras troede, at hun havde en plan, men hendes passion styrede hende i en helt anden retning

30. marts 2017 af Majbritt Lacuhr

Marina Bouras (46) skulle have haft en græsk mand, men faldt for en dansk kollega. Det røber skuespillerinden, som slår fast, at “sådan må det være, når passionen styrer.”

Læs med her, og få et indblik i Marina Bouras' liv. Hun er blandt andet kendt fra tv-serien Ørnen og er aktuel i teaterforestillingen Den skaldede sangerinde på Teatret ved Sorte Hest i København. 

Privatliv 

Jeg er 46 år, og det er en god alder. Jeg føler mig simpelthen så kærlig og rummelig. Det er ligesom ringe i vandet, som udspringer fra den inderste kerne, som selvfølgelig er min mand og mine børn og min familie. Jeg kan godt forestille mig, at der kommer flere kærlighedsringe på, jo ældre jeg bliver. Jeg kan sagtens føle kærlighed til damen, jeg lige mødte nede i svømmehallen, selv om jeg overhovedet ikke kender hende. Den evne sætter jeg pris på. Jeg bliver nemlig glad af at give kærlighed. Jeg hviler godt i den alder, jeg har, med det, der nu følger med. Jeg er blevet bedre til at sanse det særlige i helt små ting, som på en anderledes måde kan blive lige så store oplevelser, som rejste jeg verden rundt.” 

Arbejdsliv

“Jeg har altid elsket at digte og havde en fantastisk dansklærer, som gav mig lov til at fantasere løs med alle mulige opgaver. I fjerde klasse skrev jeg et teaterstykke til 3.-klasserne. Men jeg troede, at jeg skulle have gode kontakter for at komme til fadet i skuespilverdenen, indtil det gik op for mig, at der jo fandtes skuespilskoler! I mit fag er der dog hele tiden en vekselvirkning mellem at lave noget, du virkeligt brænder for, og at tjene penge. Jeg er freelancer og har taget to andre uddannelser, som psykoterapeut og som kunstgrebsinnovatør. 

Som psykoterapeut arbejder jeg primært som praktiserende, og som kunstgrebsinnovatør kommer jeg ud i virksomheder og giver mit besyv med i forhold til for eksempel produktudvikling og ideer. Jeg har også undervist i drama på Kofoeds Skole i København, hvor socialt udsatte får hjælp til at hjælpe sig selv. Det giver mig en større bevidsthed om mit fag at skulle forklare andre, hvordan du laver skuespil. På Kofoeds var det interessant at opleve mennesker, som allerede har meget bagage med sig i modsætning til den fuldstændigt renskurede teaterskoleelev, som ofte endnu ikke har oplevet de store smerter i livet. Hele deres personlige historie kom ud sammen med ordene.” 

Kærlighedsliv

“Jens og jeg har været sammen i 12 år. Jeg kan undre mig over, hvorfor vi er gode sammen? Jeg tror, det handler om ærlighed og åbenhed. At vi menneskeligt set er åbne og giver hinanden lov til at leve det liv, vi gerne vil. Vi interesserer os meget for de samme ting og har på den måde en samtale, som bliver ved og ved og dybere hvert år. Ulempen er, at vi aldrig rigtigt holder fri, fordi vi er så passionerede omkring vores fag. Vi skal virkelig huske hinanden på også at spilde tiden sammen – på den gode måde. Jens er rigtigt god til at lave små overraskelser. Købe en weekendtur til Norge og sørge for at få børnene passet. Eller bare at få børnene passet.” 

Livsvidner

“Min far er græsk, og jeg er født i Athen og har boet der i mange år. Vi gik i skole i Danmark, men siden var jeg tilbage på universitetet i Athen. Jeg har haft flest græske kærester, mens mine to søstre altid havde danske kærester, så det er så underligt, at jeg nu er dansk gift, mens de begge bor i Grækenland med deres græske mænd. Mine første og ældste livsvidner bor altså i udlandet. Vi kan ikke lige svinge forbi hinanden. Til gengæld er vi intenst sammen, når vi ses i ferierne, hvor vi så er sammen hver dag og hele tiden. Andre vigtige livsvidner er veninder. Jeg har mange tætte venskaber inden for mit fag. Skuespillere, som bliver sjovere og mere interessante at spille sammen med, jo flere gange det sker, fordi vi hele tiden fordyber kendskabet til hinanden. Det gælder for eksempel min gode ven og kollega, Susanne Storm. Vi er nærmest vokset op sammen i branchen. Og så har jeg venskaber helt uden for branchen, som er lige så vigtige for mig.” 

Livskraft

“Når du slår ordet livskraft op, står der: ‘Ligesom løg har vi alle forudsætninger, der gør, at vi, under gunstige forhold, ikke bliver angrebet af sygdomme og dør’. Det er jo så rigtigt. Vores livskraft er afhængig af forudsætninger og forhold, som giver os mulighed for at vokse. Og gunstige forhold vil jo så være vidt forskellige fra person til person. For mig er det vigtigste, at alle i familien har det godt og er sunde og raske. Det kan også være et rigtigt godt job. En solskinsdag eller en svømmetur. Jeg elsker at svømme og har svømmet med delfiner. Vi havde en båd på et tidspunkt – nå ja, jeg er også uddannet kaptajn – så vi har sejlet en del rundt i det græske øhav, og der er altid delfiner, der svømmer efter båden. Naturoplevelser giver mig stor livskraft.” 

Livtag

“Det var en hård kamp, jeg kastede mig ud i, da jeg blev gravid og skulle holde op med at ryge. Jeg skrev en liste over, hvad der var godt og skidt ved at ryge. Det blev til 16 punkter på den gode side og to på den dårlige. Uh, det var svært, for det væltede jo helt tydeligt til den ene side. Men så brugte jeg noget af det, jeg har lært som psykoterapeut, nemlig at gå ind og kigge på mine overbevisninger. For er det nu sandt, at rygere er sjovere? Og hvor har jeg den idé fra? Sådan trevlede jeg mine overbevisninger op en for en.” 

Livvidde

“Min motionskurve er noget svingende. For tiden træner jeg fire-fem gange om ugen i Fitness World, fordi min rolle på teatret er så fysisk krævende, at jeg er nødt til at vække kroppen, inden jeg skal på scenen og give den gas. Jeg går ret meget op i at spise sundt og varieret og undgå hvede og pasta. Jeg vejer mig ikke, men mærker efter, hvordan jeg har det. Det handler om at tage vågne, aktive beslutninger. Hvis jeg napper et stykke chokolade uden at tænke over det, glemmer jeg måske at nyde det.” 

Livsråd

“Hjemmefra har jeg lært at gå efter min passion og vælge min egen vej. Også når det kræver, at jeg så skal følge en anden rute end den, alle de andre har trådt og gjort klar. Begge mine forældre har skiftet erhverv en del gange igennem deres liv. Min far har solgt kakao i Afrika, undervist i historie på universitetet, skrevet en dansk-græsk ordbog, drevet hotelvirksomhed, ejet en tankstation og været politiker. Det har lært mig, at jeg ikke behøver at lave det samme, til jeg dør. Måske vil livet noget helt andet med mig om fem år?” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 73.

Måske er du interesseret i ...

Seneste