Lone Scherfig
© Fotograf Yu Tsai, Getty Images

Lone Scherfig: “Det glæder mig, at min datter ikke er en klon af mig”

Filminstruktør Lone Scherfig er i virkeligheden meget privat, men det dur ikke at være genert i hendes fag. Her åbner hun op og fortæller om kærligheden til sin mand og sin datter

Lone Scherfig er gift med psykolog Jesper Allentoft, og sammen har parret datteren Feline på 22 år. Hun er filminstruktør og kvinden bag blandt andre Italiensk for begyndere og An Education, der var nomineret til en Oscar. Hun er nu aktuel med filmen Their Finest

Privatliv

“Helt grundlæggende er jeg virkeligt glad for andre mennesker, og jeg kan fint tale i store forsamlinger. Men på nærmere hold er jeg et ret privat menneske. Som barn og lillesøster stod jeg på sidelinjen og så tingene lidt an. Men det dur ikke at være genert i mit fag, så jeg er blevet bedre til at håndtere det, når jeg underviser og sætter store projekter i gang. De seneste fire film har jeg lavet i England, hvor jeg har arbejdet i 10 år. 

Heldigvis har jeg tætte gamle og nye venner og veninder, som finder sig i, at jeg har svært ved at planlægge noget fælles, når jeg arbejder så langt væk og på underlige tidspunkter. I stedet har jeg prioriteret at bo steder, hvor der er et gæsteværelse, for på den måde har jeg altid kunnet have veninder på besøg. Venskaber er vigtige for mig, men jeg tror, du skal sørge for at få nye oplevelser sammen, så snakken ikke kun handler om gamle dage. Det er godt at gå nogle ture sammen, fordi du kommer væk fra alting, samtidig med at du får frisk luft og motion. Når jeg er sammen med veninder, er det ikke noget med at sidde og drikke hvidvin, men meget mere: ‘Hvor er der en skov, vi kan gå en lang tur i?’.” 

Arbejdsliv

“Jeg er fuldstændigt vild med mit arbejde. Det er givende og varieret at samarbejde med alt fra forfattere til makeup-artister. I virkeligheden er skuespillerne kun med få uger af hele filmprocessen. Det er sjovt at hjælpe til med at give dem mod til at gøre noget, de ikke umiddelbart føler sig hjemme i. Der er ret meget komedie i det, jeg laver, så når skuespillere, der ikke er vant til at gå efter humoren, pludselig finder den, er det skønt. Den del, jeg selv glæder mig mest til, er musikindspilningen. 

Flere gange er den kommet til at ligge på min fødselsdag, og sidst var der 120 vildtfremmede musikere, der kom og gav fødselsdagsknus. Det var en kæmpe gave at få! Hvis jeg ikke skulle instruere film, ville jeg gerne være komponist. Jeg blev instruktør allerede som 24-årig, og i de tidlige år lavede jeg bunker af reklamefilm, som var lærerige, men alligevel har forhalet den proces, det var at finde mine egne ben. Dem fandt jeg først rigtigt, da jeg lavede Italiensk for begyndere. Det er en personlig film, som jeg selv har skrevet, og der er en masse af mit eget liv med. Fordi publikum kunne lide den, fik jeg styrke og selvtillid til at arbejde videre med mit eget stof frem for hele tiden at lave det, jeg fik besked på.” 

Kærlighedsliv

“Min mand og jeg har kendt hinanden, siden vi var teenagere, men blev først kærester, da vi var i 30’erne. Min film Samme dag næste år handler om en mand og en kvinde, der er venner i mange år og pludselig en dag bliver kærester. Sådan var det også med os. Vi har kendt hinanden perifert, og der har været øjeblikke, hvor det har været tæt på. Men så har den anden været i et forhold. Jeg mærker kærligheden til min mand hver eneste dag, og fordi vores arbejdsliv er vidt forskellige – min mand er cand.psych. og tidligere direktør i en bioteknologisk virksomhed – er det i høj grad kærligheden, også den til vores datter, der binder os sammen. Han er en utroligt talentfuld, begavet og kærlig mand og far.” 

Livsvidner

“Først var det min søster og min mor, jeg fulgtes med på tætteste hold, men gennem årene er det blevet min datter. Hun har været med mig i alle mulige sammenhænge og ligget i barnevogn i lydstudier og operatørrum og deltaget i alt fra en udendørs premiere på Italiensk for begyndere i Himalaya til Oscar-night med An Education. Men også med til sorte stunder over de film, det ikke lykkedes at realisere. Hun er god til at definere sig selv på sine helt egne præmisser. Hun har nogle andre talenter og en anden type råstyrke end mig. Og det glæder mig, at hun ikke er en klon af mig.” 

Livredder

“Efter at jeg lavede An Education, blev jeg konfronteret med mange historier, hvor en lærer nærmest har været en livredder for folk. En lærer kan inspirere elever til at finde ud af, hvad de vil med deres liv, eller skabe et fristed væk fra et belastet hjem. Min mor var skoleinspektør på den Kongelige Ballets Læseskole i 38 år, og da jeg var barn, havde vi en gang imellem balletbørn boende hjemme. Jeg kan se nu, at min mor har haft særligt stor betydning for nogle få, fordi hun var der for dem på et tidspunkt, hvor hun så, at de havde brug for nogen at læne sig op ad. Jeg har ikke selv på den måde haft livreddere i min tilværelse. Men jeg har gennem hele min opvækst været glad for mine dansklærere.” 

Livtag

“Jeg har rigtigt meget drive, og det er heldigt, for jeg skal levere og komme glad ind ad døren hver dag. Og helst have fået nogle ideer i nattens løb og løfte mig op over tingene og tage ansvar. Du kan arbejde dig ud af mange problemer. I stedet for at sætte dig ned og tænke, at det hele er forfærdeligt, så er det min erfaring, at det hjælper at rejse sig og tage fat i en gulvskrubbe. Karen Blixen talte meget om, at kvinder er væren, og mænd er gøren, men jeg kan godt lide at gøre noget. Det gør mig gladere end det der med at tænde nogle duftlys og sætte sig i et læsehjørne og smøre fødderne ind. Jeg vil hellere pudse vinduer.” 

Livræd

“Politisk går meget desværre i den forkerte retning i disse år. De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere, og det hele bliver mere utrygt. Der er ikke styr på flygtningesituationen, EU er ved at falde fra hinanden, og USA er ved at miste interessen for NATO og sjofler FN og miljøet. Jeg har været i USA mange gange igennem årene, men sidst var det, som om jeg var gået glip af nogle afsnit i en tv-serie, hvor jeg, da jeg så tændte, kom tilbage til det samme, hvor alt alligevel var forandret. Det gør indtryk, når folk omkring mig ryster af vrede eller har tårer i øjnene af angst for fremtiden.” 

Livskraft

“Jeg er i høj grad drevet af glæden ved at give i mine film, og når folk griner og fanger humoren, bliver jeg taknemmelig. Men der skal også være noget mere i filmene. Noget dybde. Filmene skal også stille spørgsmål. Og jeg er blevet mere modig med tiden. Min nye film, Their Finest, er for eksempel ved første øjekast en kærlighedshistorie, men hovedpersonen, Catrin, ender også med at finde en kæmpe glæde i sit arbejdsliv.” 

Livvidde

“Jeg er ikke enig i Kate Moss’ citat om at: ‘Intet smager så godt, som det føles at være tynd’, men det er 50 år siden, jeg var slank, så jeg har ikke så meget at have det i. Jeg rejser meget og vil nødig virke for besværlig med hensyn til, hvad der bliver serveret, og når jeg er hjemme, vil jeg ikke ret gerne leve for puritansk. Så desværre hænger der en stribe virkeligt fine kjoler i skabet, som strammer for meget, og min plan om at kunne være i min brudekjole, når vi har sølvbryllup til maj, har jeg droppet.”

Livsråd

“Det er vigtigt livet igennem at gøre sig umage med at skabe nye venskaber og vedligeholde de gamle og at lære sine børn at gøre det samme. Som min venindes mor siger: ‘Det bedste, vi har, er hinanden’.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 75. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste