Line Baun Danielsen
© Privatfoto

Line Baun Danielsen: “Jeg nægter at være usynlig som 50+!”

Det provokerede Line Baun Danielsen, da hendes avis satte lighedstegn mellem seniorliv og gumme–lim. For sådan er hun ikke senior! Læs interviewet med den tidligere tv-vært her

25. juli 2017 af Karen Greve

Line Baun Danielsen (55)

Privat: Er single og mor til Emil på 20 og Rasmus på 15 år, som hun har med sin eksmand, tidligere professionel fodboldspiller Jan Bartram.

Job: Er journalist, selvstændig kommunikationsrådgiver og blogger. Tidligere studievært på TV2 Lorry, Sporløs på DR og TV2 Sporten. Er aktuel med en ny blog, På bloggen med Line, målrettet kvinder 45+. I løbet af den første måned kiggede 100.000 forbi! 

Arbejdsliv

“Jeg er sprunget ud i en ny fase af mit liv, hvor jeg har sagt mit faste job som studievært på tv op. Det foregik med kildren i maven og rigeligt med sommerfugle. Selvfølgelig var jeg nervøs over at gøre noget så sindssygt, men jeg ville prøve noget nyt. Jeg drømte om mere frihed og følte, at mine 12-timers vagter fra klokken 11 til klokken 23 forstyrrede mit private liv med venner og børn. Min alder havde bestemt en betydning for min beslutning. Med tiden bliver det hårdere at arbejde i skæve vagter, og jeg har været på tv i 28år. De sidste 15 år af mit arbejdsliv vil jeg bestemme over selv.”

Privatliv

“For ikke så længe siden fik jeg tillægget Seniorliv ind ad døren sammen med min morgenavis. Komplet med annoncer om lim til gummerne, og jeg blev vildt provokeret af det indhold. Skal det være til mig, fordi jeg er midt i 50’erne? Det fik mig til at tænke, at vi kvinder mellem 45 og 65 er blevet usynlige. Vi er hverken unge børnefamilier eller pensionister, men derfor kan vi jo godt være interessante. Jeg startede min blog, På bloggen med Line, fordi jeg ikke vil finde mig i at være usynlig. Jeg nægter at være usynlig som 50+! Og det har vist sig, at der er mange, der gerne vil læse om frygten for at blive farmor – fordi mormor åbenbart er mere populær. Om hvorfor Tinder ikke er noget for mig, om aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet og om at spise, rejse og knalde. 

Der er et publikum til alt det, som har været forsømt, fordi de fleste bloggere enten er yngre eller kun skriver om mad og haver. Jeg elsker at skrive, og jeg vidste, at jeg har en o.k. pen, så jeg nyder i den grad at få lov at prøve kræfter med det. Og med mig selv i rollen som redaktør er det jo nemt. I starten havde jeg mange tanker om, hvor meget og hvad jeg vil dele fra mit eget liv. Men der er forskel på at være personlig og privat. Jeg er personlig på bloggen uden at være privat ind til undertøjet.”

Kærlighedsliv

“Jeg er single på fjerde år. Jeg har det store privilegium at bo sammen med mine to sønner på 15 og 20 år, så der er masser af aktivitet og ungdom i mit liv. Men ingen mand. Jeg er ikke den store dater, og den slags er desuden vanskeligt, når du arbejder sådan, som jeg har gjort med mange sene aftener. Efter at jeg er fyldt 50 år, er det blevet sværere at finde prinsen – eller måske er han konge nu? – på den hvide hest. Alle mænd er enten taget for længst eller lidt for nyskilte. Drømmen om at finde en mand, der kan følge med mig i resten af mit liv, var også en del af mine overvejelser, da jeg sagde mit job op som tv-vært. Jeg håber, han bliver lettere at møde nu.” 

Livtag

“Jeg forsøger at gøre op med min indre perfektionist. Jeg siger ikke, at det er lykkedes, men jeg har besluttet, at jeg gerne vil være mere rar. Mere rummelig og mindre kritisk. Over for både mig selv og andre. Jeg sidder her i mit køkken klokken 10 om formiddagen i nattøj med morgenhår, og det var aldrig sket tidligere. Jeg øver mig i at lade bilen ligne lort uden at fare ud og støvsuge den. Verden går ikke under på grund af en rodet bil, har jeg erfaret, og jeg får smil tilbage og ro i maven, når det lykkes for mig at sætte perfektionismen til vægs. Men det er megasvært.” 

Livsvidde

“Jeg har altid været slank, og min alder skal ikke forhindre mig i at dyrke sport. Aldrig. Jeg har bestemt tænkt mig at fortsætte med at gå i bikini uden at være flov. Og jeg synes da stadig, at jeg er lækker. Jeg har dyrket meget sport tidligt i livet, hvor jeg spillede ishockey på eliteplan, og derfor ved jeg, at motion, ud over en slank talje, giver mig overskud. I dag handler det trods alt mere om at have det godt end om at se godt ud. Jeg føler, at jeg har en pligt over for mig selv og mine børn til at holde mig i form, så jeg ikke skal ligge dem til byrde. Jeg har knas med mine knæ efter årene med ishockey, men når jeg styrketræner regelmæssigt, kan jeg holde smerterne nede.” 

Livræd

“Jeg er mest bange for den dag, mine to mødre – min mor og min papmor – ikke er her mere. Dernæst er jeg bange for den dag, mine børn flytter hjemmefra, men det er en anden angst, for jeg glæder mig også. Jeg er klar over, at der kommer en følelse af ensomhed, men jeg er også spændt på, hvad der så sker. Jeg nærmer mig også en alder, hvor jeg godt kan spekulere over, om jeg bliver ramt af en sygdom. Men ellers er jeg vist ikke bange for andet end edderkopper.” 

Livredder

“Tænk, jeg er 55 år, og min mor skriver stadig ‘hej lille skat’ til mig. Jeg synes, det er fantastisk, at jeg stadig er nogens lille skat. Det er en tryghed, at jeg stadig er nogens barn, fordi den ubetingede kærlighed fra dit ophav er noget særligt. Jeg kan tillade mig at træde ved siden
af og stadig vide, at jeg er o.k. Jeg har også tætte veninder, som jeg har haft i en menneskealder, og som jeg læner mig op ad. Nogle af dem har jeg mødt i perioder, hvor livets sko trykkede. For eksempel da jeg blev skilt fra mine børns far. Det giver sammenhold at mødes under de omstændigheder.”

Livskraft

“Mine forældre blev skilt, da jeg var helt lille, og jeg gik indimellem alene hjem fra børnehaven. Det var fint for mig, og det livsmod, jeg fik af at klare mig selv tidligt, har jeg altid haft med mig. Jeg tog alene på interrail som 18-årig og arbejdede alene i USA på en sommerlejr for børn, da jeg var 23 år. Jeg har også arbejdet i Stockholm i to år, fra jeg var 25 til 27 år, som vicedirektør for et amerikansk sprogfirma. Der skal meget til at vælte mig, men det kan også nogle gange være hårdt, for alle har brug for indimellem at kunne lægge sig ned og bare blive nusset om. Og jeg er nogle gange gået på arbejde for at performe, selv om jeg burde have ladet være. I dag er jeg bevidst om, at jeg skal løbe en tur eller ud og grave i min have for at tanke op. Jeg har brug for tid alene.” 

Livsværk 

“Jeg er mest stolt af de to drenge, jeg har sat i verden. De er begge to ordentlige, søde, sjove, arbejdsomme og kærlige mennesker. Vi har netop været i New York sammen, hvor de skulle arbejde for mig som fotografer og passe min Instagram-konto og Facebook-side. At se dem navigere professionelt og finde deres plads på en opgave med mig var stort.” 

Livsråd

“Min gamle kollega Ole Stephensen sagde engang, at det er de chancer, du ikke tager, du fortryder. Klogt! Jeg tog chancen, da jeg blev tilbudt job på tv, selv om jeg ikke var kommet ind på Journalisthøjskolen, og jeg sprang til gengæld fra, da jeg senere blev tilbudt stillingen som chef for TV2 Sporten. Da var jeg lige blevet skilt og bange for ikke at få tid nok til mine børn. Jeg har fortrudt, at jeg ikke prøvede det af, men på den anden side, så er fortrydelse en negativ måde at tænke på. Det gør jeg mig umage for at undgå – og det kunne også være et godt livsråd!” 

Artiklen er tidligere bragt i magasin 76.

Måske er du interesseret i ...

Seneste