Kristine Marie Rost
© Thomas Dahl

Kristine Marie Rost holdt en kærlighedsfest for sig selv, da hun fyldte 40

Kristine Marie Rost var lige blevet single og i gang med at finde sig selv igen. Hendes 40-års fødselsdag viste sig at være en vigtig del af den proces

29. oktober 2017 af Redaktionen

Kristine Marie Rost (43) er single og har ingen børn. Hun er selvstændig yin-yogalærer. Getgrounded.dk 

Den dag jeg fyldte 40, holdt mine venner en kæmpe fest for mig. Den varede til klokken fire om morgenen med gæster i alderen fra 21 år til 75 år, og jeg holdt en tale, hvor jeg sagde, at jeg var blevet forelsket i mig selv. For første gang i mit liv.  

Jeg har fødselsdag 3. oktober. Temaet for festen var Summer of love, for det havde den sommer været for mig. Jeg sendte invitationer med hjerter ud og skrev, at festens farvetema var rød, og alle gæster skulle have noget rødt på: røde sko, røde bukser, et tørklæde eller en rød neglelak. Et eller andet rødt, som symboliserede mit Summer of love-tema.

Lige inden sommeren var jeg kommet hjem efter to år på Filippinerne, hvor jeg havde været udstationeret med min kæreste. Jeg kom hjem, fordi vi havde slået op efter syv år sammen. Så der stod jeg: 39 år, single og på dagpenge.

Jeg boede på et værelse fuld af Ikea-poser, fordi alle mine ting var opmagasineret. Jeg havde kærestesorg, og jeg tvivlede på, om jeg nogensinde kunne blive forelsket igen. Jeg havde haft en ensom tilværelse i et forhold, som ikke kom nogen vegne, og følte mig uønsket og utilpas.  

På Filippinerne underviste jeg i yin-yoga, og nu prøvede jeg at få en selvstændig virksomhed op at stå herhjemme. Imens gik jeg til hånde i mine venners kajakcafé i Københavns havn, omgivet af en masse unge mennesker i 20’erne. Og pludselig oplevede jeg min anden ungdom. Det gør noget ved dig, når der pludselig står en gut på 24 år og flirter helt vildt med dig.

Jeg blev en del af et fællesskab, og det at sidde i en kajak og få et grineflip med stærke, selvstændige kvinder på min alder for så bagefter at stå i cafékøkkenet og pille kartofler og tale om kærlighed med nye, yngre drengevenner, som søgte mine råd og erfaringer, det var befriende. Jeg følte mig begæret, kvindelig, jævnbyrdig og livsklog. Jeg følte, at jeg havde nogen at lege med og bryde regler med. Den sommer var fuld af nydelse. Is klokken 10 om formiddagen, sejlture på vandet og svømmeture i bikini.

For min krop blomstrede også op. Jeg nød at have en bikini på, og sådan har jeg aldrig haft det tidligere. Siden jeg var 10-12 år, har jeg hadet mine lår og syntes, de var for store. 

Jeg ved godt, at jeg har helt normale lår, men jeg kunne ikke passe Levi’s’ 501-model, dengang man skulle have den. Jeg har heller aldrig gået i shorts. Jeg var meget genert i forhold til det som ung, og der var også engang en, der sagde noget grimt om mine lår. Den sommer, hvor jeg kæmpede for at blive selvstændig yogalærer, cyklede jeg rundt mellem alle mulige yogastudier i byen. Nogle gange op til 50 kilometer på en dag. Det gjorde godt for lårbasserne. Jeg følte mig godt tilpas i min krop. 

Alle mine gamle, jævnaldrende venner og mine nye, unge venner fra caféen syntes, at vi skulle holde en stor fest, når jeg fyldte 40 år, men det var jo noget juks, når jeg boede på et værelse. Derfor tilbød kokkene på caféen at lave mad og fik bandet Banana Republique til at komme og spille musik.

På selve dagen var det først en underligt tom følelse at skulle tage alene af sted til festen. Jeg var vant til, at vi var to, der tog sammen til fest. Så da jeg satte hår og lagde makeup, turde jeg næsten ikke alligevel. Jeg tænkte: Shit, kan jeg aflyse det hele?

Men da jeg kom ud af taxien, stod min mor og mine kusiner og en masse andre klar, og derefter var det fantastisk. Jeg ville ønske, jeg kunne opleve den fest igen. Vi fik helstegt lam. Min far holdt en vidunderlig tale for mig.

På herretoilettet havde en kammerat arrangeret et videokamera, hvor man kunne indtale hilsner til mig, og bagefter fik jeg selvfølgelig filen med alle de fulde og mindre fulde mennesker, der ønskede mig tillykke. Vi var over 60 mennesker, og det var livsbekræftende. At se alle de mennesker samlet på tværs af alder og baggrund fik mig til at tænke, at der må være noget, jeg gør rigtigt. Når så mange vil holde en fest for mig, så kan jeg noget! 

Det var det, jeg mente, da jeg sagde i min tale, at jeg endelig var blevet forelsket i mig selv.”


Her er jeg i dag

“Jeg føler mig glad og privilegeret. Selv på en regnvejrsdag smiler jeg på min cykel. Min krop er sundere end nogensinde, men allervigtigst så skinner mit hjerte, og den følelse har jeg haft siden min 40-års fødselsdag. Da min far holdt tale den aften, forstod jeg endelig, at det handler om at føle sig smuk indeni.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nr. 80. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste