© iStock

“Jeg siger nej til det, der ikke giver mig energi”

For nogle år siden fandt Martha ud af, at hun er særligt sensitiv, og derfor er nødt til at sige fra, og bruge ordet 'nej' i hverdagen

5. september 2016 af Louise Thorsted

Marthas krop har altid været god til at fortælle hende, når hun slår for mange knuder på den. Men det var først, da hun for nogle år siden fandt ud af, at hun er særligt sensitiv, at hun rigtigt forstod, at hun også er nødt til at lytte til det, den siger.

“Jeg er blevet bedre til at sige nej til mere og til det rigtige, og jeg har set, hvordan mit nej til én ting samtidig er et ja til noget andet. Jeg husker stadig min allerførste samtale til et job, som jeg nærmest ville gøre hvad som helst for at få. Ham, der interviewede mig, var så overlegen og nedladende, at det grænsede til det hånlige. Jeg følte virkelig, jeg blev trådt på, men alligevel var jeg bare imødekommende og venlig.”

Skulle lære at sige fra

Martha havde det dårligt i flere dage over, at hun ikke havde fået sagt fra. Men hun var også klogere. Nogle år senere sad hun til en ny jobsamtale over for en chef, der var alt andet end nærværende. Jobbet var alt det, Martha drømte om, men hun takkede nej til at komme til anden samtale. “Jeg tror, jeg var i stand til at sige nej, fordi mine grænser var blevet overskredet i en lignende situation.

I dag ved jeg, at jeg skal sige nej til det, der ikke giver mig energi. Hvis det føles forkert, siger jeg sjældent ja, bare fordi andre mener, at det bør eller skal jeg. Det får ingen glæde af i længden. Helt tilbage fra min skoletid kan jeg huske, at rektor sagde: ‘Når en dør lukkes, er der altid en ny, der åbnes’. Det tænker jeg på, når jeg kæmper for at stå ved den, jeg er.”

Da Martha hørte om det at være særligt sensitiv, var hendes nysgerrighed vakt. Hun meldte sig ind i en erfaringsgruppe, hvor de trods deres forskelligheder kunne fortælle de samme historier om et stort behov for at lade op i naturen eller alene.

Ny strategi

“Du kan jo ikke sige nej til alt. Men så må du lære at håndtere de situationer, hvor det er fristende at sige fra. For eksempel sidder vi på min arbejdsplads i storkontorer. Det kan være en udfordring, fordi jeg har alle antenner ude hele tiden og følger med i alt, der foregår omkring mig, og derfor føler mig konstant forstyrret. 

En af mine strategier er at trække mig tilbage i stilhed i et rum og lige sidde og meditere lidt. Jeg er meget åben omkring min sensitivitet, så mine kollegaer ved godt, at det er et behov, jeg af og til har. Jeg forsøger også at tage andre i forsvar for at beskytte dem. Jeg har nemlig fundet ud af, at jeg også har en særlig styrke og derfor ikke har så svært ved at sige nej på andres vegne.”

At sige nej til alt det dårlige smitter også af på privatlivet – og den fysiske sundhed. “Jeg har egentlig aldrig interesseret mig for sundhed og sund mad, men det er jeg begyndt at gøre. Jeg vil ikke kun have det godt mentalt, men også fysisk. Jeg har altid holdt af at være ude i naturen, men har først for nylig fået øjnene op for, hvad meditation og yoga kan gøre. Eller bare det at sidde i sofaen. Her bliver jeg kun afbrudt af, at min ekstroverte kæreste stikker hovedet ind og spørger, om ikke han skal tænde for radioen? Men jeg takker nej, for det skal han ikke. 

På et af mine kurser kan jeg huske, at min underviser fortalte, at du skal kunne være så stille, at du kan høre dig selv. Det prøver jeg at efterleve.” 

Artiklen blev første gang bragt i Magasinet Liv nummer 66. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste