Glad kvinde
© iStock

“Jeg er blevet bedre til at smide ud”

En skilsmisse, stress og en faglig u-vending sendte Trine ned ad en ny vej, omgivet af færre ting, men flere af de rigtige mennesker. Læs hele Trines historie her

5. marts 2017 af Louise Thorsted

Billedet herover er ikke af Trine, men er indkøbt til artiklen.

Det har aldrig været bedre!

“Vi startede vores forhold med at gå i parterapi

“Kærligheden har aldrig været bedre! Jeg blev skilt for tre år siden efter at være blevet forelsket i Jens. Jeg er glad for, at mine børn nu ser, at begge deres forældre er glade, og at kærligheden blomstrer, efter at være vokset op i noget, der mere var et arbejdsfællesskab. 

Min eksmand har fundet en kone, som børnene også er glade for. Og de er glade for Jens. Det runder på en måde de seneste mange års selvudvikling af. Det med at tage mig selv al­vorligt. Jens er en tidligere klient, men jeg var ikke længere hans terapeut, da vi blev kærester. Det har jeg haft mine skrupler over, men nu fundet fred med. Kærligheden var stærkest. 

Vi startede vores forhold med at gå i parterapi, fordi vi ikke ville komme til at gøre de samme fejl, som vi havde gjort i vores gamle forhold. Vi går stadig i terapi et par gange om året som vedligeholdelse. Så får vi snakket alting igennem. Hvor jeg har skullet lære mindfulness, så er Jens det af natur. Han har en ro, som er god for mig. Han er også god til at være sig, og jeg arbejder på at blive endnu bedre til at være mig.” 

Det brænder jeg for

“Du kan ikke quickfixe stress” 

“Jeg har altid vidst, at jeg ville være praktiserende læge, og blev det i 2001. For 13 år siden tog jeg en psykoterapeut­uddannelse for min egen skyld, men opdagede, at det også var supergodt i forhold til patienterne. Mange af de symptomer, folk kommer med, bunder jo i noget psykisk. Desværre stred det, jeg gerne ville, og det, systemet gerne ville have mig til, mod hinanden. Jeg blev hende, der snakkede for meget med patienterne. 

I 2014 var jeg på nippet til at blive udbrændt og gik ned med stress. Der er meget skyld og skam i forhold til stress i vores samfund. Jeg vil gerne være eksemplet på, at du skal turde stå ved det. Og at du kan komme ovenpå igen og få din livsglæde og energi tilbage. I 2015 solgte jeg min praksis for at springe ud som stress­-læge med fokus på det hele menneske. Jeg har online­-forløb og længere gruppeforløb på fire måneder, for du kan ikke quickfixe stress. Der skal være tid til at komme rundt i krinkelkrogene og finde den nye vej frem for de gamle spor. 

I mit privatliv og fagligt er det min drivkraft, at jeg har det godt, for så har dem omkring mig det også godt. Livet er jo egentlig meget simpelt. Det er de helt basale ting, der gør mig glad. Jeg accepterer, at der også er dårlige dage, for jeg ved, at efter dem kommer de gode igen.” 

Det varmer mig på en kold dag

“Jeg prioriterer en lur midt på dagen” 

“Jeg har fået styr på mine værdier. Jeg er der, hvor jeg kan være, og hvor jeg selv har prioriteret, at jeg skal være. Jeg er venlig over for mig selv og dyrker ikke dårlig samvittighed. Min far er lungesyg, og min mor dement, og jeg ved godt, at jeg kunne besøge dem noget mere. Men det ville ikke være godt for mig, for så ville jeg ikke også kunne få det til at fungere derhjemme og med min kæreste, så det har jeg fundet fred med. Og selv om det er småsent at starte en ny virksomhed som 53­-årig, så kunne jeg ikke have gjort det tidligere. 

Mine år som praktiserende læge har givet mig en kæmpemæssig ballast og en intuitiv fornemmelse for andre mennesker, og min skilsmisse for tre år siden gjorde mig mere bevidst om, hvordan jeg gerne vil leve mit liv. Jeg har travlt med opstarten med klienter og undervisning, men jeg elsker det og prioriterer højt at meditere og tage en lur midt på dagen.”

Her er plads til forbedring 

“Jeg har for travlt til mine veninder” 

“Jeg arbejder med min tålmodighed. Der er så meget, jeg gerne vil med den her nye biks, men det nytter ikke noget at prøve at åbne den der puppe med sommerfuglen, før den er klar. Det er vigtigst, at jeg bruger tid på mig selv og min egen balance, for det er jo den energi, jeg sender ud. Jeg har også opdaget, at når jeg har tillid til, at det går, som det skal, så sker der noget. 

Jeg har desværre også for travlt til rigtigt at holde fast i mine veninder. Jeg er ikke stolt af, at det skrider lidt, men jeg er også inde i en livsfase, hvor jeg føler, at jeg måske ikke behøver at have helt så mange veninder. Hellere kvalitet frem for kvantitet. Mine veninder er vigtige, fordi de ved, hvem jeg også er, og hvad jeg har været igennem. De kender mine sårbare sider, og med dem behøver jeg ikke være den, der har styr på det hele. 

Men jeg har ryddet op i flokken. Sidste år røg der to. Jeg lader det ikke bare fise ud, men er meget tydelig om, at det ikke går længere. Nogle vil måske sige hensynsløst tyde­lig, men ærlighed og tydelighed er vigtig for mig, personligt, men også når jeg skal lære andre at sige nej og fra på en ordentlig måde.” 

Det er jeg blevet helt kølig omkring 

“Jeg er ligeglad med, hvad andre tænker” 

“Jeg går ikke længere op i materielle ting. Det er jo ikke løgn, at jo mere du ejer, jo mere besværligt bliver dit liv. Jeg er blevet bedre til at smide ud og kører rundt i en virkeligt billig bil, som jeg har betalt ud. Jeg er blevet mere ligeglad med, hvad andre tænker. Det hjalp mig, men krævede stadig mod, da jeg trådte ud af det store, etablerede lægefællesskab, hvor jeg følte, der blev set skævt til mig, hvis jeg skilte mig ud. 

I dag deler jeg et hus med min egen yogalærer uden andre forpligtelser. Og så har jeg fået en appelsin i turbanen: Alle 3.000 praktiserende læger skal jævnligt på efteruddannelse, og der skal jeg undervise dem i stress!” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 72.

Måske er du interesseret i ...

Seneste