Kvinde med to børn
© iStock

“Det er især rollen som bonusmor, der har flyttet og hærdet mig”

Da Dorte mødte sin mand, var det ikke kun ham, hun fik – der fulgte 5 dejlige bonusbørn med, og det udfordrede Dortes kontrolgen. Læs hendes historie her

20. februar 2017 af Louise Thorsted

Vi har taget temperaturen på at være kvinde 40+, og vi har talt med en række fantastiske kvinder, som har fundet dét, de brænder for. Her kan du møde den ene, nemlig Dorte. 

Billedet herover er ikke af Dorte, men er indkøbt til artiklen.

Det har aldrig været bedre

“Der er pusterum!

“Jeg fik børn sent, og mine slut-30’ere har været travle. Det er dejligt, at der nu er lidt pusterum! Til at agere som en familie og ikke kun en praktisk enhed. Jeg har nydt at være på barsel og at se mine små babyer udvikle sig, men elsker nu, at de ikke længere kun er nogle, vi har med, men også nogle, vi laver noget med.

Jeg har fået de børn, jeg gerne vil have, og jeg er gift med den mand, jeg gerne vil være gift og ikke mindst grine med. Jeg begynder at kunne trække vejret og kan helt konkret mærke, at der bliver mere plads til noget af det, jeg holder af at lave. Som for eksempel at skrive.” 

Det brænder jeg for

“Jeg bloggede først forsigtigt”

“Jeg bruger en del tid på min blog Familiefletninger og online-mediet i det hele taget. Da jeg gik hjemme med mine tvillinger og ikke så godt kunne komme ud, begyndte jeg at læse med på nogle blogs og fik selv lyst til at prøve at skrive en. Jeg har altid godt kunnet lide at skrive og øjnede pludselig en måde at prøve det af i praksis på.

Jeg bloggede først forsigtigt, uden at fortælle nogen om det, på blogplatformen Blogger. Og om mad, fordi det er et rimeligt neutralt emne. I dag er det mere personlige indlæg, hvor min familie og jeg er omdrejningspunktet. Den hedder Familiefletninger, fordi jeg synes, det er en god beskrivelse af min egen familie med dine og vores børn, men det er mere mig selv end de øvrige familie- medlemmer, jeg skriver om.

Jeg bruger min blog stort set hver dag og som en online-dagbog, et frirum. Det er fantastisk, at jeg ikke behøver at forlade hjemmet, og at universet er uendeligt!” 

Det varmer mig på en kold dag

“Rummelighed kendetegner vores sammenbragte familie”

“Da jeg mødte Nils for snart 10 år siden, var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne ville have børn, og det var ligesom en præmis. Han fylder 60 år næste år og havde allerede fem, så det var ikke, fordi han plagede mig, men han elsker dem selvfølgelig. 

Og selv om der er stor aldersforskel på de yngste af Nils’ børn og vores fælles børn, så er de rigtigt glade for hinanden. Rummelighed kendetegner vores sammenbragte familie.” 

Her er plads til forbedring

“Jeg er ikke god til at uddelegere”

“Jeg arbejder som projektleder, og det gør jeg bestemt også derhjemme. Jeg har et enormt kontrolgen, der overvåger alt, som skal ske. Og jeg kører sur i det en gang imellem. Jeg er bare ikke god til at uddelegere. Og forsøger jeg at gøre det til min mand, lyder svaret: ‘Måske er det slet ikke vigtigt?’. Helt konkret er vi i gang med at forbedre vores hjem. Da vi købte huset for ni år siden, var førsteprioritet, at det skulle være rummeligt.

Da de store flyttede hjemmefra, forsøgte vi først at sælge det for at få færre kvadratmeter, men det gik ikke, så nu har vi besluttet at blive, renovere og se det som en investering. Projektlederen i mig er selvfølgelig ved at gå til over, at jeg ikke kan få hevet nogle datoer ud af håndværkeren!” 

Det er jeg blevet helt kølig omkring

“Det behøver jo ikke være så slemt ment” 

“Til trods for mit kontrolgen er jeg også et rodehoved, som kan trives i kaos. Heldigvis, for mødet med min mand, som jo allerede var far til fem, udfordrede mig på alle de kontrolgener, jeg overhovedet måtte have. 

Jeg har været igennem så meget kaos, at der er mange ting, jeg ikke længere kan gå op i. Jeg er blevet bedre til at sige ‘pyt’ og ‘det var ærgerligt’. Det gælder både privat og i mit arbejde, men det er nok især rollen som bonusmor, der har flyttet og hærdet mig. 

Du får nogle tæsk både bevidst og ubevidst, men du bliver også bedre til at forstå, hvad der udløser andres frustrationer. Det behøver jo ikke være dig og så slemt ment.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv nummer 72

Måske er du interesseret i ...

Seneste