Hornbæk skole 1987, 9.A
© Ditte Capion

Hvor blev dine klassekammerater fra folkeskolen af?

Vores journalist Karen Greve har samlet sin gamle folkeskoleklasse fra 1987 til et nyt klassebillede anno 2017 – og en status på, hvor alle er landet

22. juni 2017 af Karen Greve

Hvor blev de af? Din loyale bordmakker, hende, du aldrig rigtigt kom tæt på, og ham, du kyssede med i en under­ køje på en lejrskole? Magasinet Livs Karen Greve har samlet sin gamle folkeskoleklasse til et nyt klassebillede og en status på, hvor de er landet. 

Karen Greve
Karen Greve © Ditte Capion

15 år og permanentet hår

Jeg tror næsten ikke min egen næse, men den er god nok: Da jeg sammen med skolens pedel nærmer mig kantinen på Hornbæk Skole, bliver vi mødt af lugten fra præcis den type frikadeller, som jeg adskillige gange har nedsvælget i spisefrikvarteret lige her for 30 år siden.

Jeg er på skolen for at tjekke, om vi kan tage et nyt klassebillede samme sted, som vi sad i 1987. Det kan vi ikke, men i kantinen er der plads, mener pedellen.

Der er knaldet et smartboard op på kantinens endevæg af røde mursten, men ellers kunne det sådan set godt være en forårsdag i 1987. Dengang jeg var 15 år gammel, havde permanentet hår, huller i cowboybukserne og et helt ubrugt liv foran mig. 

Nervøsitet og ny skrædderstilling

To dage og et halvt brugt liv senere er jeg tilbage i kantinen på Hornbæk Skole for at mødes med min gamle folkeskoleklasse. Jeg har overtalt 18 af dem til at stille op til et nyt klassebillede (okay, det var faktisk ikke så svært, for næsten alle er på Facebook, og de fleste var hurtigt med på ideen). Men jeg er ikke fri for at være nervøs, da dagen oprinder.

Jeg er jo bare Karen, som de alle sammen kender eller kendte, men i dag er jeg også journalist og skal beskrive dem udefra. Forsøge at fange de 30 år siden sidst. Jeg tænker, om det bliver akavet? Om de er blevet til fremmede mennesker? Eller om de cirka 10 år, vi har tilbragt sammen, fra vi var seks til 16 år, for altid binder os sammen? 

Lad mig sige det med det samme: Da 9.A anno 2017 dumper ind i kantinen for at få taget et nyt klassefoto, er det overhovedet ikke akavet. Det er let at se ind bag ved det moderate stilskifte fra 80’ernes skulderpuder og skrigende print til det mere ensfarvede og afdæmpede udtryk, vi møder op i som voksne. Bortset fra, at det er svært for sådan et par 44-årige mænd at komme ned i skrædderstilling, så går det over al forventning. Vi er stadig en klasse, selv 30 år efter. Om end der naturligvis er sket noget...

Da vi mødes til frokost, efter at klassefotoet er i kassen, er der med det samme en fortrolighed i luften. Vi tager en runde omkring børn, skilsmisser, uddannelser og karriere, og de fleste
er forbløffende ærlige om både sejre og nederlag. Det er, som om det ikke kan betale sig at male et skønmaleri lige her, hvor alle kan huske noget pinligt om hinanden. 

Og så kan du lige så godt melde rent ud af posen. Som Pernille, der det meste af tiden har opdraget sine børn alene og endelig er ved at kunne sænke skuldrene, fordi både datter og søn er godt i vej. Som Kenneth, der har haft en fantastisk karriere, selv om han aldrig var glad for at gå i skole. Som Peter, der har været i krig.

Læs resten af artiklen, og se 9.A's nye 2017-klassefoto

I Magasinet Liv nummer 77 kan du læse resten af artiklen om 9.A. Her kan du se det nye klassebillede og læse om, hvem af klassekammeraterne der dengang var blevet skoletræt, men i dag arbejder cirka 70 timer om ugen som succesrig selvstændig. Og hvem som dengang gerne ville tabe ‘de der fem kilo’, og som i dag har tabt sig 60 kilo.

Du kan også læse et stort interview med tv-vært Sisse Fisker og artiklen om Signe, der nu forstår, hvorfor hun var svær at elske. Denne gang får du et lækkert sommertillæg med i prisen, så skynd dig ned i din lokale kiosk, og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv!

Magasinet Liv 77
© Ditte Capion

Måske er du interesseret i ...

Seneste