Nini Karpatoff
© Thomas Dahl

“Der var flere, der rystede på hovedet og mente, at det er en tjans for skolebørn”

Nini Karpatoffs (50) klienter logrer ved synet af hende – også selvom hun holder dem i kort snor. Nini er nemlig professionel hundelufter

2. juli 2017 af Marianne Vestergaard Nielsen


Hvordan blev du professionel hundelufter?

“En veninde kom hjem fra New York og fortalte, hvordan hun havde set hunde blive luftet i Central Park af voksne, der levede af det. Den idé kunne jeg ikke få ud af hovedet. På det tidspunkt havde jeg haft chefer nok og ville gerne starte for mig selv. Alt, jeg behøvede at investere i, var en hjemmeside, en bil og nogle brochurer.”

Fik det nogen til at gø?

“Der var flere bekendte, der rystede på hovedet, da jeg startede op i 2004. De mente, at hundeluftning er en tjans for skolebørn. Andre var heldigvis mere opbakkende, og efter at have hængt brochurer på alle butikkernes hundekroge på Frederiksberg fik jeg lige så stille flere og flere kunder og kunne droppe mit ekstrajob som handicaphjælper. Flere af de kunder, der begyndte at bruge mig som hundelufter i 2004, kender jeg stadig, og det er fedt.” 

Hvor meget luftning kan man få for en hund?

“Ikke meget, for det koster 220 kroner i timen pr. snude. Jeg lufter højst ni hunde ad gangen. De første fire-fem år kørte jeg to daglige ture med luftning. Et formiddagshold og et eftermiddagshold. Så kørte jeg hjem til kunderne, hentede hundene og tog dem med til det nærmeste fritløbsområde, hvor de blev luftet og fik leget med hinanden, inden jeg kørte dem hjem igen. Efterhånden har jeg så meget erfaring, at jeg har kunnet slå de to hold sammen til en lang tur på mindst en time. Det kræver styring, og det er jeg god til.”

Hvor er du i dit (hunde)liv lige nu?

“Jeg er der, hvor jeg drømmer om at være omgivet af mere natur og af mindre asfalt og gerne af hunde døgnet rundt, for desværre må jeg ikke have hund i min lejlighed. Jeg har haft omkring 200 forskellige hunde inde på livet, og de har lært mig meget. Hunde opfatter alle vibrationer og sanser andre individer, og det har gjort, at jeg selv er blevet bedre til at opfange stemninger og sanse andre.” 

At være 40 + er?

“Et liv, hvor jeg går mindre op i bagateller. Som for eksempel de veninder, der har det bedst med at få deres vilje og bliver sure, hvis tingene ikke går efter deres hoved. Før i tiden var det en stor ulykke for mig, men nu tager jeg mig ikke af det. For enten bliver hun ved med at være sur, eller også går det over. Rigtige problemer handler om alvorlig sygdom og dødsfald og om, at mine forældre bliver gamle.”

Artiklen blev første gang bragt i Magasinet Liv nr. 76

Måske er du interesseret i ...

Seneste