Bente Paag Hansen
© Kirstine Mengel

Bente blev fyret: “Det er sejt, at jeg har skiftet spor, efter at jeg er fyldt 50!”

To gange på tre år fik Bente Paag Hansen en fyreseddel. Af to forskellige årsager. Nu ser hun muligheder i stedet for begrænsninger

28. juni 2017 af Karen Greve

Bente Paag Hansen (53) er gift og mor til Stephanie på 27 og Simon på 22 år. Derudover er hun kontorassistent. 

“En varm sommerdag i juli gav jeg mig pludselig til at klippe hæk. Det plejer ikke at være min opgave. Men pludselig stod jeg der med hække­klipperen i løbetøj. Selv om jeg allerede havde været ude på en løbetur, kunne jeg ikke finde ro nogen steder, og jeg kunne ikke holde stilheden på villavejen ud. Jeg kunne ikke slappe af nogen steder. Det var et skønt sommervejr, men jeg sad højst to minutter i en havestol ad gangen.

Den rastløshed var det værste, da jeg mistede mit job i 2010. At jeg på samme tid følte mig aktiv, passiv og virkeligt frustreret. Allerførst var det et chok. Jeg havde arbejdet det samme sted i 19 år, og jeg elskede det. Flere kollegaer var mine private venner, og hver morgen var det en fest at tage på arbejde i en salgsafdeling. Men så skulle min afdeling flytte til Fakse, og jeg ville få en time og 45 minutters transport hver vej. Det var urealistisk for mig, så jeg sagde nej til at flytte med. 

Jeg havde aldrig været ansat andre steder, og jeg var så ked af det. Og bekymret. Vi havde lige købt en ny bil, og to måneder tidligere havde vi revet al indmad ud af underetagen i vores hus, fordi vi ville modernisere. Jeg havde på ingen måde set omstruktureringerne komme, og lige i det øjeblik kunne jeg ikke overskue de økono­miske konsekvenser ved at miste min løn.

Det hjalp mig, at jeg hurtigt fik kontakt med en jobkonsulent, der gav mig råd om ting som et cv og ansøgninger. Det var også vigtigt for mig at holde fast i mine løbeture, så jeg kom ud hver dag, og jeg blev opmærksom på, hvor vigtigt det er at se folk. Det er nemt at isolere dig, når du mister dit job, men jeg holdt fast i mine veninder.” 

Midt i stormen

“Gennem mit netværk lykkedes det mig i første omgang at få et nyt job, der lignede det gamle. Der gik kun tre måneder, fra jeg mistede mit job, til jeg startede i et nyt. Men det ved du jo ikke, når du er midt i det. Uvisheden, når du er ledig, er stressende, og samtidig er det hårdt arbejde at søge job.

Jeg sørgede for at have kontortid hver dag, hvor jeg undersøgte virksomheder, læste jobannoncer og skrev ansøgninger. I starten var jeg nervøs, når det lykkedes mig at komme til samtale, men efterhånden lærte jeg en masse om mig selv. Jeg er meget talende, men jeg lærte at arbejde med at lytte.

Da jeg så startede på det nye job, var det også hårdt. Jeg var vant til at vide alt på mit gamle job, og jeg ville gerne være 100 procent effektiv fra første dag, men jeg kunne ikke engang finde lageret.

Jeg var egentlig glad for mine arbejds­opgaver, men der var en dårlig kemi mellem en af mine chefer og mig, og jeg forstod ikke, hvad det gik ud på. Jeg har aldrig før prøvet den form for dårlig stemning. Jeg har, som ansat i en salgsafdeling, altid arbejdet med mange men­nesker, og jeg har aldrig oplevet nogen, som jeg slet ikke kunne tale med. Men det skete med ham. Jeg følte, at han var ude efter at finde fejl. Selv om jeg er stærk, begyndte jeg at blive lidt usikker på mig selv. Tanken om, hvorvidt det var mig, der var noget galt med, nåede at strejfe mig.

En fredag eftermiddag, efter knap to år, så jeg en af mine kollegaer hjælpe min chef med at printe noget ud på brevpapir, og allerede der havde jeg sådan på fornemmelsen, at det var min opsigelse. Mandagen efter kaldte han mig ind, og jeg blev fyret. 

Det var en helt anden oplevelse anden gang. Det var mere ubehageligt og personligt, og jeg var chokeret, skuffet og ked af det, men også meget lettet. Jeg græd, da jeg ringede til min mand og søn for at fortælle det, men de sagde begge, at det var det bedste, der kunne ske, for jeg var jo ikke glad for at være der. I det arbejdsklima var mit job en kamp hver dag, og derhjemme for jeg op over alting og havde konstant ondt i skuldre og nakke.

Jeg har forsøgt ikke at spilde for meget tid med at tænke på det forløb her bagefter, men jeg kan mærke, når jeg fortæller om det, at jeg stadig bliver berørt af det. Jeg passede mit job og var positiv og energisk, men jeg var en vok­sen kvinde, der sagde min mening, og måske var det derfor, det blev mig, der blev fyret?”

Ude på den anden side

“Anden gang, jeg mistede mit arbejde, blev mit spark til at ændre kurs. Jeg begyndte at tænke, at jeg skulle prøve noget andet end det private erhvervsliv. Måske fordi jeg lige havde haft en dårlig oplevelse. Måske fordi jeg bare trængte til noget nyt. Allerede samme eftermiddag, hvor jeg var blevet fyret om morgenen, tog jeg igen kontakt til min jobkonsulent.

Desuden besluttede jeg en anden indgangsvinkel til min ledighed denne gang. Jeg ville nyde, at jeg nu fik en ny mulighed. Jeg meldte mig til et on­linekursus i at male og til en løbeklub. Det gav mig et overskud, tror jeg. Jeg var mere i fred med min situation som ledig i forhold til første gang. Jeg havde erfaret, at det kan lade sig gøre at få et nyt job. Og denne gang ville jeg tænke mine muligheder igennem. Jeg ville gerne prøve kræfter med et job i det offentlige. 

Men det er svært pludselig at skifte til at blive ansat i det offent­lige, når du ikke har erfaring derfra. Derfor undersøgte jeg mulighederne på jobcenteret for at få et job med løntilskud i kommunen. Det var den eneste måde, jeg kunne komme ind på. Det lykkedes, og det føltes som en kæmpe sejr. Det var en investering, jeg valgte at gøre i håb om senere at blive fastansat. Og efter en periode med løntilskud fik jeg først et vikariat, og nu er jeg så blevet fastansat i Odense Kommune.

Jeg har det rigtigt godt. Jeg har faste arbejdstider, større tryghed, og jeg er ved at tage en videreuddannelse inden for det kommunale område. Jeg har lært meget – også om mig selv – af at sidde i en integrationsafdeling og møde mennesker med en helt anden kultur. Jeg er blevet klogere på mennesker, og mine børn siger begge til mig, at det er sejt, at jeg har skiftet spor, efter at jeg er fyldt 50! 

Jeg tror, min historie gør mig i stand til bedre at se muligheder i stedet for begrænsninger, når der sker nogle forandringer. Jeg troede engang, at jeg skulle have det samme job, indtil jeg skulle pensioneres, men jeg tænker ikke sådan mere. Forandringer og udfordringer kan være lærerige og i sidste ende blive positive og åbne nye døre. Jeg er glad for de minder, jeg har fra mit hektiske liv i en stor salgs­afdeling. Det har givet mig noget gåpå­ mod og tro på mig selv, at jeg selv har kæmpet mig et andet sted hen. I dag hjælper det mig med at hjælpe andre med at flytte sig. Jeg vil også blive ved med at udvikle mig.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 76.

Måske er du interesseret i ...

Seneste