Lille pige
© iStock

10 vigtige livslektioner, der vil få dine børn lettere igennem livet

Måske glemmer du endda selv et par af de gode råd i din hverdag?

19. juni 2017 af Amalie Blixt

Børn er mærkværdige, nysgerrige og fantastiske – se bare denne gruppe børn forklare, hvad kærlighed er

Din rolle som mor er vigtig, og det er ikke mindst. fordi du er dit barns største rollemodel. Om dine børn stadig er helt små eller i teenagealderen, hvor du er begyndt at bekymre dig om deres blå mandag eller deres introduktion til alkohol – så er det aldrig for sent at blive klogere og heller aldrig for sent at lære dit barn nogle af livets vigtigste lektioner. 

Måske glemmer du endda selv et par af disse gode råd i din hverdag? 

1. Ingen er perfekte. Alle laver fejl. Også de mennesker, der ser perfekte ud på overfladen. De sociale medier gør det nemt for børn og unge at dyrke deres idoler som en religion, men det er vigtigt at huske, at idoler også har dårlige dage og indimellem føler sig utilstrækkelige.

2. Stil spørgsmål. Intet er definitivt, og det er altid i orden at stille spørgsmålstegn ved det, der virker definitivt. Nysgerrighed, læring og forståelse er det, der driver vores individuelle og fælles intelligens og udvikling. Tænk over det, dine børn spørger om, og når du svarer, så prøv at indbyde til dialog i stedet for at give dem et definitivt svar.

3. Vær den ven, du gerne selv vil have. Gode venskaber kan vare for evigt og er sunde for din krop og din sjæl. Lær dine børn at hjælpe deres venner, når de har brug for det, og at de selv også skal spørge om hjælp. Både latter og gråd bliver nemmere at håndtere med en trofast ven ved din side.

4. Det, der er svært, er ofte det, der gør dig stærkere. Det er okay at tabe en fodboldkamp, og det er okay ikke at have ligeså nemt ved matematik som de andre børn i klassen. De svære ting i livet lærer dig at håndtere modgang.

5. Du fortjener respekt og kærlighed. Du har måske selv oplevet, hvordan forelskelse kan gøre dig blind. Når vi kigger tilbage, er der mange ting om kærlighed, vi ville ønske, vi selv havde vidst. Ligesom dig, bliver dit barn også nødt til at lære det på den hårde måde. Det, du kan gøre, er at acceptere og respektere dit barns følelser – af enhver slags. Det vil hun eller han tage med sig i fremtidige venskaber og kærlighedsforhold.

6. Hårdt arbejde giver pote. At gøre rent, at betale regninger eller at arbejde over tid er måske ikke dine yndlingsbeskæftigelser. Men du gør det alligevel, fordi det tjener et højere formål end bare sjov og ballade. I stedet for at brokke dig over din urimelige chef, så gør dig selv og dine børn en tjeneste, og fortæl, hvorfor du egentlig gør det, og hvad du håber på at opnå.

7. Du er ikke mere berettiget til noget end andre. Dit barn er selvfølgelig Guds gave til verden og fortjener det bedste af det bedste. Men hvis alle forældre har denne indstilling, bliver verden en slagmark – og det sætter hverken du eller dit barn pris på. Alle mennesker har pligter og oplever nederlag og afvisning. Op med hagen og prøv igen.

8. Elsk din krop! Den er dit livs vigtigste (og mest fantastiske) maskine. Vi kan alle sammen have perioder, hvor vi er utilfredse med vores egen krop – måske er den for stor, for lille, for høj eller for lav. Men lad for din egen og for dine børns skyld være med at tale grimt om din krop. Husk, at dine børn kopierer dine mønstre.

9. Du kan altid starte på en frisk. Nogle gange kan det virke som om, der ikke er nogen vej tilbage. Som om du har ødelagt alt for dig selv. Sådan kan børn også have det – og somme tider kan de mindste ting føles kæmpestore. Lad dine børn fortælle dig frit om det, der går dem på – og hjælp dem så med at løse problemet ved at se fremad i stedet for bagud.

10. Og vigtigst af alt: Drøm stort, og behold optimismen. Noget af det dejligste ved børn er deres uendelige optimisme – måske fordi de har ikke oplevet de samme skuffelser som os voksne. Lad dine børn vågne op med store drømme hver morgen, og lad dem tro på, at drømmene kan gå i opfyldelse!

Måske er du interesseret i ...

Seneste