Mor og datter
© iStock

10 ting, du kan nikke genkendende til, hvis du har en teenagepige i huset

Du kender det helt sikkert – når bølgerne går rigtig højt, bliver der smækket med dørene, rullet med øjnene og råbt, så det kan høres på den anden side af kloden

3. marts 2017 af Maria Clara Iuel

Der kan være høj bølgegang i det lille hjem, hvis du har en teenagepige boende – og det er både på godt og ondt. Hun er under alle omstændigheder fantastisk, fordi hun er din datter, men indimellem er du altså nødt til at forklare hende en ting eller to

Her har vi samlet en række scenarier, som du stensikkert har oplevet derhjemme – ikke sandt? 

Gif
© http://gph.is/2gCVTYP

1. Du kan aldrig vide, hvordan humøret er – helt oppe at ringe eller helt nede i kulkælderen

Det er meget bogstaveligt en 'enten eller-sag', men samtidig kan din teenagedatters humør ændre sig på et splitsekund. Havde du virkelig også så mange humørsvingninger, da du var ung?

2. Du får kun lov til at bruge badeværelset på de mest underlige tidspunkter af døgnet

Badeværelset er nærmest blevet en krigszone, hvor du kun tør bevæge dig ud, når alle tropper har trukket sig, og det hvide flag vejrer (og det er derfor sjældent, at du rent faktisk kommer derud). 

3. Vasketøjskurven er lige pludselig eksploderet til ukendelighed

Vaskekurven ligner efterhånden mest af alt et efterladt krigsområde i Game of Thrones. Og ikke nok med det, så går der cirka 10 minutter fra, at du har fået nogenlunde styr på det, til at det igen ligner en slagmark. 

Gif
© http://gph.is/YC7lDk

4. Du forsøger at træde varsomt, for du kan aldrig vide, hvornår du rammer et ømt punkt

Vi bliver i krigsterminologien, for de ømme punkter er lidt ligesom landminer. Apropos punkt 1 gør du dig også meget umage for ikke at ramme et af de ømme punkter, for du ved udemærket godt, hvad det har af konsekvenser, når du rammer sådan et... 

5. Du skal forholde dig til kendis-crushes af dimensioner, og du bider det i dig, når I IGEN skal se en film med Zac Effron eller snakke om Justin Bieber 

Ikke fordi han ikke er en pæn fyr, ham Zac Effron, for det er han da... Du kan bare ikke forstå, hvad der nu er i vejen med Mads Mikkelsen og George Clooney. 

6. I har diskussioner om, hvem der er mest vild med tv-serien SKAM

Du holder på, at den norske tv-serie om teenagere absolut ikke kun er for teenagere! Du synes nemlig også, at serien er helt genial og glæder dig også til at finde ud af, hvem der er hovedpersonen i sæson 4.

Gif
© www.andpop.com

7. Du ved godt, hvad det betyder, når hun bruger hele dagen på at stirre ned i telefonen og smile fjoget – det er i hvert fald ikke veninderne, der skriver

Det kan godt være, at hun tror, du ikke kan lure det, men det kan du altså godt! Og det gør dig ærlig talt varm om hjertet, at der en sød fyr, som synes at din datter er lige så dejlig, som du synes.

8. “De øjenbryn kommer du helt sikkert til at fortryde,” tænker du i dit stille sind

Du har overvejet flere gange, om du skal nævne det, men du gør det ikke af frygt for netop at træde på et ømt punkt. Det er da egentlig også nemmere, at hun selv indser det med tiden. 

9. Aldrig i dit liv har du fået smækket så mange døre i hovedet eller set så meget rullen med øjnene

Eller det skulle da lige være dengang, du selv var i den alder, men du var jo helt anderledes, da du var teenager ­– ikke?

10. Dine meninger og holdninger betyder ikke lige så meget, som de gjorde en gang – faktisk betyder de pt ingenting

Og det har du ærligt talt lidt svært ved at forstå, for du har så meget, du gerne vil fortælle hende! Men alting til sin tid, og i perioderne mellem de ømme punkter og humørsvingningerne er der heldigvis stadig plads til lidt moderlige råd, og det er du ret lykkelig over

Måske er du interesseret i ...

Seneste