Kvinde smiler
© iStock

10 skønne ting, du skal gøre i dine 40'ere

Du har sandsynligvis både festet, taget uddannelse og stiftet familie i dine 20'ere og 30'ere. Så hvad er 40'erne til? Jo, nu skal du høre...

14. oktober 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

1. Køb de dyre vinterstøvler. Du har bedre råd til dem nu, end da du var 20, og så skal dine fødder holdes glade i endnu 40-50 danske (og kolde) vintre.

2. Giv flere komplimenter. Både til dine kolleger, dine venner, din familie – men også til dine bekendte. For du har erfaring og tyngde nok til at sige noget, der giver mening, og den slags er langt fra pinligt eller akavet længere!

3. Sig fra. Du ved, hvad du vil, og især hvad du ikke vil. Du har opdaget, at alle bliver gladere, når vi hver især melder ærligt ud.

4. Tag på drømmeferien. Bestil flybilletterne til det gudesmukke hotel, du så længe har snakket om med din veninde, eller planlæg at se fyrværkeriet i Rom nytårsaften med hele familien.

5. Flirt, flirt, flirt! Og gør det med selvtillid. Du kender udmærket dine gode sider, så udnyt dem til at flirte med en sød mand, hvis du er single, eller din egen mand, hvis du er gift – UDEN den usikkerhed, du måske havde, da du var yngre.

6. Få et adrenalinkick. Udfordr dig selv ved at booke en tid til et bungeejump eller faldskærmsudspring, eller invitér familien og vennerne med til en paintballkamp. Det er sjovt og giver jer alle et minde for livet! 

7. Gør det, du elskede, da du var yngre. Dansede og skrålede du højlydt med på Beat It, It’s Raining Men og alle de andre geniale 80’er hits, hver eneste gang du kom hjem fra skole eller arbejde i din ungdom? Det gjorde dig sikkert i vanvittigt godt humør – så gentag succesen!

8. Bliv frivillig. Hvis du har tid og lyst til at blive frivillig, hjælper du ikke kun andre mennesker. Du får også helt unikke venskaber og muligheden for at udleve din teenagedrøm som barista eller hundelufter!

9. Savl over Tom Cruise. Præcis som du gjorde i 1986, hvor han beviste sit værd (og gudesmukke ansigt) i Top Gunfor han ser stadig sindssygt skarp ud i dag!

10. Få nye veninder. Du har sikkert kendt dine veninder i mange år. Derfor kan det være rart med helt nye bekendtskaber at bruge tid sammen med. Hvis du ikke ved, hvordan du får skabt nye venskaber, når du er rundet de 40, så læs med her.

Måske er du interesseret i ...

Seneste